33 11 25 11 | info@kraer.dk
  Klik på billedet for stor udgave

Idyllisk baghus med egen indgang og have beliggende i 2. gård ved Amalienborg

Store lyse rum med udgang til nyanlagt havestykke foran lejemålet - overtagelse snarest

Til overtagelse snarest udlejes kontor på 372 m² beliggende i selvstændigt baghus. Her er en sjælden mulighed for at få sit eget domicil på en særdeles central beliggenhed.

Lejemålet har i 2021 fået nyt tag med ovenlysvinduer og kantinen i kælderen er blevet nyistandsat med flotte microcement gulve. Bemærk at lejemålets gulve bliver slebet og lakeret inden overtagelsen.

Dette fine baghus er beliggende i en rolig oase i 2. gård og har er en flot udsigt over de store haver i gårdrummene mellem Bredgade og Amaliegade. Haven og terrassen foran lejemålet fremstår helt nyanlagt og her hersker en sjælden ro og idyl selvom vi er midt i København.

Lejemålet er indrettet i 3 plan - primært højloftede storrum. Alle kontorer har lyse plankegulve. Etagerne forbindes af trappeløb midt i bygningen. Lejemålets høje underetage er indrettet med stort spisekøkken/kantine med direkte udgang til haven, 2 toiletter med bad samt 2 depotrum. Stueplan indeholder storrumskontor, receptions/loungeområde, garderobe, IT/printerrum og entré, 1.sal er indrettet med stort storrumskontor med et skønt lysindfald fra de nyere ovenlysvinduer samt 2 kontorer/mødelokaler af varierende størrelse.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Amaliegade og Fredericiagade - lige ved Amalienborg. Her er nem adgang til Metroen ved Marmorkirken eller Metro/tog ved Østerport eller Kongens Nytorv.

Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.

Afstande:
Bus: 0,2 km.
Tog: 0,9 km.
S-tog: 0,9 km.
Metro: 0,3 km.
Motorvej: 4,0 km.

Casper Schougaard

cs@kraer.dk
52 92 56 16