Særdeles atmosfærefyldt kontor med god planløsning
Centralt beliggende i Strædet - mulighed for hurtig overtagelse
Charmerende lyse og højloftet kontorer med 3 meter til loftet, samt store sprodsede vinduespartier mod Kompagnistræde. Lejemålet indeholder storrumskontor med franske døre til ensuite mødelokale/ kontor. Endnu et godt kontor med separat indgang fra opgangen. Endvidere spisekøkken med vinduer mod gården samt lyst toilet.
Lejemålet har smukke stuklofter, gamle fyldningsdøre, høje paneler og charmerende gamle plankegulve. Plankegulvene bliver afslebet og behandlet inden ny lejers overtagelse.
Adgang til hyggelig aflukket gård, som deles med ejendommens øvrige lejere.
Centralt beliggende kun 100 meter fra Nytorv, 350 meter fra Gammel Strand Metro og 450 meter til Rådhuspladsen. Her er du midt i byen tæt på alle de hyggelige caféer og kaffebarer, såvel som shopping muligheder. Nærmeste parkeringshus finder du i Industriens Hus ca. 500 meter fra lejemålet.
Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.
Afstande:
Bus: 0,3 km.
Tog: 0,8 km.
S-tog: 0,8 km.
Metro: 0,4 km.