Kontor til leje i København K på 161 m²
Flotte mørke døre og paneler m.m.
Over porten står der I. G. Schwartz & Søn A/S, som blev grundlagt i 1801 og som i mange år havde sin kunst-drejervirksomhed her i ejendommen.
Denne smukke, fredede bygning har siden hen været anvendt af flere virksomheder, og i dag er der kontor fra 1. sal og op, butik i stueplan, samt en take away forretning med luksus pitabrød i underetagen.
Indgang sker via porten og til venstre op ad trappen til kontorlejemålene.
Indretningen består af entre, to storrumskontorer mod Sværtegade, et mødelokale mod gården, et tekøkken med god spiseplads mod gården, samt et toilet.
Der er tale om stilfulde og hyggelige lokaler med Dannebrogsvinduer, trægulve, mørke fyldningsdøre, høje, mørke paneler, radiatorskjulere m.m.
Lejemålet overtages nymalet og med let slebet og nylakeret trægulv.
Den nuværende lejer fjerner loftsbelysningen, og ny lejer opsætter selv sin egen grundbelysning.
Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.
Afstande:
S-tog: 0,7 km.
Metro: 0,4 km.