33 11 25 11 | info@kraer.dk
  Klik på billedet for stor udgave

Flot klassisk villa fra 1906 i en sjældent flot stand

Hele 331 m² kombineret bolig og erhverv fordelt på 4 enheder - hele ejendommen er ledig til ny ejer

Ejendommen er indrettet med 4 separate enheder, som alle kan tilgås via ejendommens fordelingsentré/ trappeopgang. Overalt fremtræder ejendommen i en særdeles flot stand og har bl.a. tre lags energiruder med støjdæmpning, er særdeles velisoleret, har komplet nyere el-installationer og er lige til at rykke ind i. Dette er en ejendom der skal opleves.

På 1.sal indeholder ejendommen en flot lejlighed på samlet 100 m², hvoraf de 76 m² er registreret som bolig og de resterende 24 m² er registreret som erhverv. Enheden indeholder 2 værelser, flot nyere badeværelse med brus, flot nyere køkken i hvide elementer samt 2 stuer en suite hvoraf den ene af udgang til lille tagterrasse. Generelt fremtræder hele etagen i en meget flot og indbydende stand med et skønt lysindfald.

I stueplan indeholder ejendommen en lejlighed på 100 m² registreret som erhverv. Denne er indrettet med 3 store rummelige kontorer/ stuer/ værelser hvoraf den ene ligger i åben forbindelse med yderligere 1 mindre værelse, samt lækkert køkken og pænt badeværelse med brus.

Kælderen indeholder en kontor enhed på 75 m² fordelt på 2 store regulære kontorrum, hvoraf det ene let kan opdeles. Derudover indeholder kælderen køkken, lækkert flisebadeværelse med brus og vaskemaskine.

Garagen har en loftshøjde på næsten 3 meter og har adgang via stor port. Her er et fantastisk lysindfald, hvilket giver et væld af anvendelsesmuligheder.

Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.

Afstande:
Tog: 0,7 km.
Metro: 1,2 km.
Motorvej: 2,5 km.